Videnskaben bag skæg

Vi har alle set et flot skæg som spejler maskulinitet og er nøje velplejet. Hvad siger videnskabe bag skæg egentlig og hvad består skæg af?. Mænds ansigtsbehåring er nu videnskabelig bakket op i at mænd med skæg har tre gange færre bakterier i ansigtet end glatragede, muligvis fordi skæg producere sin egen anitbiotika.

Hvad består skæg af ?

Skæg består hovedsageligt af keratin (80%) som er det protein dine hårs infrastruktur er bygget op om. Skæg hårene indeholder også ca(15%) vand. De sidste (5%) er blandet pigmenter og mineraler.

Melanin har stor indflydelse på hårets farve, og det stof findes i keratin fibrene i håret.

Hvor hurtigt vokser skæg?

Det varier selvfølgelig grundet mange forskellige faktorer men god tommelfinger regel er at håret vokser fra hårsækken med 0,3 til 0,4mm om dagen, det svare altså til hele 1,2-1,3 cm om måneden og ca. de 14,5cm om året. Venter du på et fuldskæg eller nysgerrig på forskellen så tjek denne video ud.

Bakterier i skæg

Bakterier i skæg er noget der bliver diskuteret og direkte myter omkring. Men flere undersøgelser har peget på at skægget ikke nødvendigvis er fyldt med flere bakterier end andre hår. Desuden er det studie der har påvist colie bakterier i skægget fra New Mexico, så lille scala at det ikke er signifikant. Tværtimod kan du godt opbygge din aura med at gro dit skæg.

Kan du læse illustreret videnskabs artikel her

Hvilket slags skægs foretrækker kvinder?

Folk plejer at opfatte et fuldskæg som et tegn på mandelig dominans og aggression, hvor en ren glat barberet mand på den anden side opfattes som social og ren og sund. Et sundt og flot velplejet skæg indikere også tydeligt til kvinderne at der aktivt er et højt testestoron i kroppen og som dette resultat vil det påvirke til det mere barske og brutale look.

Derudover er der sandsynlighed for at skæg kan beskytte op mo 90% af solen ultraviolette stråler, har et studie påvist fra University of Queensland i Australien.

Gråt skæg med alderen

Hvorfor får vi gråt skæg med alderen?

Du oplever manken bliver udskiftet med enkelte grå hår med alderen. Alt det skyldes stamcelledød samt pigment produktion. Med alderen skyldtes gråt hår at produktionen af pigment til selve hårstrået stopper. Allerede i midten af 20érne hos mænd og ca fem år senere for kvinder stopper pigmentet som producere stamceller langsomt.

I løbet af menneskets levetid har vi fordelt over 5 millioner hår, hvor 100.000 vokser i hovedbunden, mens resten er fordelt over kroppen på nær fodbalder samt håndflader.

Vejen til gråt skæg

• Stamcellerne i de øvre hudlag udvikler sig til melaninproducerende celler kaldet melanocytter. De vandrer ned i bunden af hårsækken.
  
• Melanocytterne danner pigment, som giver håret dets karakteristiske farve. Melanocytterne transporterer pigmentet ind i hårstrået.
  
• Med alderen begynder stamcellerne at dø. Der dannes ikke længere melanocytter til at farve håret, og håret bliver gråt helt naturlig process som er undgåelig
  
• Hver hårsæk og hårtype har sit eget forløb – ét hårstrå kan derfor sagtens blive gråt flere år før et andet. Næsehår mister ofte farven først – dernæst hovedhårene, grå skægget, kropsbehåringen og til aller sidst øjenbrynene.

Andet sjovt fakta er det er vidt forskelligt hvor hurtigt kroppens forskellige hår vokser, da skægget vokser utroligt hurtigt sammenlignet med andre steder. Dette skyldtes at de hårstrå som dannes fra en hårsæk i huden, er programmeret af kroppens signalstoffer til enten at lade håret gro, stoppe vækst, gå i dvale eller smide håret så det falder af. Selve håret længde bestemmes af varigheden af vækstfasen der kan eks. vare flere år for et hoved hår hvor øjenbrynet eks kun vokser i få måneder.

Du kan selvfølgelig altid farve grå hår til sorte det hvis du ikke er tilfreds